essay om religion dansk

Om forfatteren

Frederik guy hoff sonne.

Journalist på Videnskab.dk. Skriver om alt. Men hjertet banker især for humaniora, samfundsvidenskab og teknologi. 

Frederiks seneste artikler

Kan du kende forskel? ‘Deepfakes’ udvisker grænsen mellem sandt og falsk

Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme – og den lever af din intimitet

Kan vi også læse runer og oldnordisk i fremtiden?

• Spørg Videnskaben

Spørg Videnskaben er Videnskab.dk’s læserbrevkasse.

Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alskens emner - lige fra sjove bynavne og prutter til kvantecomputere og livets oprindelse. Du kan spørge om alt, men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Indsend dit spørgsmål i formularen herunder, eller send det via mail til: [email protected]

• Krop & Sundhed
• Kultur & Samfund
• Naturvidenskab
• Om Videnskab.dk
• Videnskab.dk’s metode
• Kontakt medarbejderne
• Nyhedsbreve
• Kurser og hjælp til formidling
• Til undervisningen
• For forskere

Hvorfor har mennesket behov for religion?

Fordi vi er magtesløse, uvidende og skal kompensere for, at vi intet har opnået, er nogle af svarene.

Kære Gud, du, som er i himlen, hvorfor har vi overhovedet brug for dig? (Foto: Shutterstock)

\ Del artikel

\ Artiklen er skrevet af

\ Spørg Videnskaben

Spørg Videnskaben er Videnskab.dk’s læserbrevkasse. Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alskens emner - lige fra sjove bynavne…

På tværs af tid og sted har mennesker dyrket, bedt og ofret til guder eller mytologiske væsner.

I jæger-samlerkulturen er religion kommet til udtryk i form af besjælede planter, dyr og sten.

I verdens fjerneste afkroge har man skabt kontakt til ånder gennem shamaner og andre åndemanere.

Men hvordan kan det egentlig være, at mennesket har behov for religion?

Det har vores læser Martin Valbirk studset over, og det har ført ham til alteret, hvor han har forfattet følgende spørgsmål til Videnskab.dk:

»Inden den kristne tro troede vikingerne på guder i Valhalla. Romerne troede på Mars, Venus og så videre. Og så er der buddhisme, hinduisme, islam og andre religioner. Og i helt gammel tid troede egypterne på solguden Ra. Hvad er det, der gør, at vi har brug for religion?«

Det er et stort spørgsmål, og derfor sender skribenten her det også ærbødigst videre til nogle videnskabsfolk, der kan hjælpe med at finde et svar.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Send dit spørgsmål til: [email protected]

Religion og tro er forskellige ting

Inden vi finder ud af, hvorfor mennesker har brug for religion, er det nok en god ide at klargøre, hvad religionsbegrebet egentlig er for en størrelse.

En udbredt misforståelse er for eksempel, at religion og tro er én og samme ting, fortæller adjunkt i religionsfilosofi og ph.d. i filosofi på Syddansk Universitet, Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der har forsket i religionsbegrebet, til Videnskab.dk.

Religion er nemlig mere end tro.

Tro er blot en del af de tanker og handlinger, der sammen med værdier, ritualer og genstande (tænk på næstekærlighed, dåb og bedekranse) udgør religion, forklarer Caroline Schaffalitzky de Muckadell .

»At tro på julemanden og skrive breve til ham lever for eksempel op til den første del, der har med tanker og praksis at gøre, men ikke nødvendigvis til ideen om en større betydning,« fortæller hun.

På baggrund af sin egen forskning, er Caroline Schaffalitzky de Muckadell nået frem til, at religion kan forstås som et system af netop tanker og praksisser, der er kendetegnet ved:

• At have med noget overnaturligt at gøre.
• At have en vis rodfæstethed hos folk.
• At have betydning for de involveredes liv, handlinger og forståelse af verden.

Med dette i baghovedet vil vi prøve at løbe igennem nogle af de forskellige svar på læseren Martin Valbirks spørgsmål.

Facit findes ikke

Allerførst må vi dog skynde os at nagle nogle erkendelser fast:

Svaret, forstået som ét facit eller én ubestridt sandhed om, hvorfor mennesker har brug for religion, finder videnskaben ikke.

Spørgsmålet om, hvorfor vi har behov for religion, er et videnskabeligt stridspunkt.

Det er en pointe, som samtlige forskere hæfter sig ved – derfor giver vi den også videre her.

Det udelukker dog ikke, at der findes en masse spændende og gennemarbejdede teorier om vores religiøse tilbøjeligheder – vi gennemgår de mest interessante her.

Hvornår har vi religionsfrihed?

En kompensation for alt det, du ikke opnår.

At det kan være svært at forklare behovet for religion, skyldes blandt andet, at de fleste teorier ofte er bundet i tid og sted, fortæller Peter Birkelund Andersen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og ph.d. i religionssociologi.

I begyndelsen af 1900-tallet mente mange forskere for eksempel, at behovet for religion var udsprunget af, at man troede på, at vores drømme var virkelige oplevelser, og at man derfor måtte have en sjæl, som også levede videre, efter at man selv var død, fortæller Peter Birkelund Andersen.

Denne forklaring falder for eksempel sammen med gennembruddet for Sigmund Freuds psykoanalyse og drømmetydning, der anså drømmene som ‘kongevejen til det ubevidste’.

Siden 1980’erne har amerikanske religionssociologer udviklet en teori om , at religion bygger på en slags kompensation for alt det, man ikke har opnået i livet.

»Disse forskere hentyder til, at mange religioner, ikke mindst kristendommen, lover et efterliv i en himmel, og at det i sagens natur er svært at bevise, at der er et efterliv i himlen,« forklarer Peter Birkelund Andersen.

En gren af forskningen kredser altså om, at vi mennesker har behov for at se på, hvordan verden hænger sammen i et system – og ikke mindst at få os selv, og alt det, vi ikke forstår såsom drømme, død og sjæl, til at passe ind i et system.

Religion passer til vores hjernemønstre

Her vil den kvikke elev sikkert indvende, at vi jo netop har videnskaben til at sætte ting i system og forklare, hvordan verden hænger sammen.

Men det er tilsyneladende ikke nok for os mennesker – bare fordi tingene passer, giver de ikke nødvendigvis mening.

Det har forskere blandt andet konkluderet ved at se nærmere på, hvordan vores hjerner og tankemønstre fungerer.

Caroline Schaffalitzky de Muckadell fortæller således, at man inden for kognitionsvidenskab har argumenteret for , at religion er opstået og overlever, fordi det passer godt til den måde, menneskets hjerne fungerer på.

Samfundsklasse bestemmer din religion

Religion bruges til at kontrollere det ukontrollerbare.

Mennesker har tilsyneladende et dybtliggende behov for at personificere ting såsom sygdomme og naturkræfter, som vi ikke forstår og ikke kan styre.

For eksempel ved at opfinde solguder, men også i profane (verdslige, ikke-religiøse) sammenhænge, når vi eksempelvis navngiver orkaner.

Igen handler det om at prøve at påvirke og forklare ting ved at sætte dem i systemer og derigennem give mening til disse ting, forklarer Caroline Schaffalitzky de Muckadel.

Hvor Peter Birkelund Andersens eksempler lagde sig til det indre og personlige, som at kompensere for mangler i sit eget liv, så lægger Caroline Schaffalitzky de Muckadells eksempler sig til de ydre rammer, som når man for eksempel forsøger at tæmme naturkræfterne

Begge teorier, tilføjer Caroline Schaffalitzky de Muckadell, er fuldstændig i tråd med den skotske oplysningsfilosof og super-empirist (filosofisk retning, ifølge hvilken al viden om virkeligheden opnås gennem sanserne) David Humes’ forklaring på religion fra 1700-tallet: At religion er resultatet af uvidenhed og magtesløshed.

Religion er evolutionært nyttigt

Men alt det forklarer ikke helt, hvordan religiøse institutioner har taget form, og hvorfor vi har behov for at dele religion med andre.

Dette skyldes ifølge Armin W. Geertz, professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, at religionen har haft nogle nyttige evolutionære funktioner for os mennesker.

»For det første leverer religion svar på tilværelsens mysterier som liv, død, ondskab og fremtiden. Men den leverer også ritualer, som er med til at gøre folk mere sociale og solidariske, og ritualerne markerer vigtige begivenheder i livsforløb og giver tryghed,« fortæller Armin W. Geertz.

Sådan skal satire om religion forstås

Religion er afgørende for, at samfund kan opstå.

Samtidig kan religion og religiøse oplevelser hjælpe os mennesker med at finde en identitet i forhold til samfundets normer og idealer og dermed finde vores plads i gruppen, hvilket er vigtigt for sociale dyr som os mennesker.

Derfor er religionen også en naturlig opfindelse, forklarer Armin W. Geertz:

»Religion er naturligt i den forstand, at den har tilpasset sig grundlæggende menneskelige mekanismer og egenskaber – egenskaber og mekanismer, som vi langt hen ad vejen deler med andre dyr, især menneskeaberne.«

Altså har religion været afgørende for, at vi mennesker kan udvikle os og overleve som social gruppe.

Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, tilføjer:

»Samfund opstår, når en gruppe mennesker enes om, at nogle ting er hellige, udpeger nogle personer som shamaner, præster og profeter, bygger templer, som forbindes med de hellige ting og derved skaber stabile sociale institutioner. Her ses religion som afgørende for, at samfund overhovedet kan opstå.«

\ Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis , bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier . Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier : Facebook , Twitter , Instagram , YouTube eller LinkedIn .

Religion udfordres jævnligt

Selvom religion tilsyneladende er en naturlig del af den menneskelige kultur og hjerne, så er det også et fænomen, der jævnligt udfordres.

I 1882 erklærede den tyske eksistensfilosof Friedrich Nietzsche for eksempel, at: »Gud var død« i sit værk Den Muntre Videnskab . En provokerende måde at fortælle os mennesker, at vi har brug for en religions-erstatning.

Og de seneste år er danske ateister gået hårdt til Folkekirken, hvor de blandt andet har betalt sig til bus-kampagner med teksten: »Hvorfor tro på en Gud?« og hashtagget #tænkselv i håb om at få folk til at overveje deres medlemsskab af Folkekirken.

En sag, der trak en del overskrifter i danske medier og i 2016 fik 16.000 til at forlade Folkekirken ifølge Dagbladet Information.

Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab

Det overnaturlige går viralt.

Men det religiøse lever og dyrkes alligevel stadig i dag – også selvom det bløder i sekulariserede samfund som det danske.

En af grundene til, at korset ikke er knækket helt over, kan være, at religion spredes nemmere end andre ideer – at religion går viralt.

Det fortæller Jesper Sørensen, der peger på, at nyere kognitive forskning har vist, at religion spredes nemmere end andre ideer.

Mennesket har en række intuitive forestillinger om, hvorledes verden hænger sammen, forklarer han.

»Vi forestiller os intuitivt, at ting falder til jorden, når man slipper dem, at dyr bevæger sig ud fra ønsker og begær, og at mennesker har forestillinger om, hvad andre mennesker tænker,« forklarer Jesper Sørensen.

Men religiøse forestillinger er særlige, da de bryder med enkelte af vores intuitive forestillinger.

Sten, der kan flyve, træer, der hører, hvad der siges i deres skygge, personer, der er døde, men alligevel er til stede, eller mennesker, der ved, hvad der sker i fremtiden, er alle religiøse forestillinger, fortæller Jesper Sørensen.

Og ifølge forskningen tyder noget på, at sådanne vilde og overnaturlige forestillinger er nemmere at huske, og at vi er mere tilbøjelige til at fortælle dem videre – måske fordi det er bedre historier, som, vi jo ud fra en moderne medievirkelighed ved, sælger.

»De overlever kort sagt bedre i den kulturelle transmission. De er med et moderne udtryk virale,« fortæller Jesper Sørensen.

Hver femte dansker kan have oplevet et ‘spøgelse’

Mennesket har ikke nødvendigvis behov for religion.

Vores læser Martin Valbirks spørgsmål var, hvorfor vi har brug for religion.

Men præmissen for spørgsmålet kunne sikkert provokere den moderne ateist, for det lægger ikke op til et andet muligt svar; at vi ikke nødvendigvis har behov for religion.

Det tilføjer Peter Birkelund Andersen, der mener, at det er me re rimeligt at se religion som én af mange måder, mennesker forklarer tilværelsen på.

»Mennesker har ikke noget iboende behov for en religion eller at tro på guder, men mennesker tænker og ser sig selv og deres handlinger i større sammenhænge, som de prøver at forklare,« fortæller han.

»Hvorfor nogle mennesker i nogle sammenhænge tyer til de klart religiøse forklaringer, og hvorfor andre mennesker under lignende forhold netop tyer til ikke-religiøse forklaringer, må man nok prøve at forstå ved at se på de pågældende mennesker og prøve at forstå dem hver for sig, såvidt det nu kan lade sig gøre,« siger Peter Birkelund Andersen.

Armin W. Geertz nævner det samme. At det, som vi evolutionært har brugt religion til, ikke nødvendigvis behøver komme til udtryk som religion – i hvert fald ikke i dag:

»Vi kan sagtens leve uden religion, for alle dens egenskaber såsom meningen med livet og tilværelsen, social samhørighed, moral, værdier og normer, social kontrol og så videre er ikke i sig selv religiøse.«

Kan religion og videnskab følges ad?

Tak for spørgsmålet og svarene.

Vi takker Gud… ahem, Martin Valbirk, for spørgsmålet, der forhåbentligt, omend vi ikke kunne give ét facit, gjorde ham og mange andre klogere – svarene er i hvert fald åbne for fortolkning.

Vi kvitterer desuden med en T-shirt fra Videnskab.dk, som Martin Valbirk jo kan tage på i kirken, synagogen eller strikkeklubben.

Og så opfordrer vi naturligvis alle, der brænder inde med en undren, til at skrive til os på [email protected] . Så kan det være, at det er dit spørgsmål, vi hiver fat i næste gang.

Forsker: Religion alene skaber ikke borgerkrig

Sekularisme: Kan man adskille religion og politik?

Hvad skal forholdet være mellem religion og stat?

• Caroline Schaffalitzky de Muckadells profil (SDU)
• Jesper Sørensens profil (AU)
• Armin W. Geertz’ profil (AU)
• Peter Birkelund Andersens profil (KU)

\ Find mere om

Få danmarks ældste nyheder.

...om historiens vildeste begivenheder i Videnskab.dk's nyhedsbrev om fortiden.

Tak fordi du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.

Homo sapiens dyrkede sex med neandertalere i 7.000 år: »Det er saftsuseme lang tid«

Katte bliver avlet til at ligne muskelhunde – modelune har skabt mutant-kæledyr, er det ufarligt at affyre våben op i luften, populær hjerneteori hævder, at verden er en hallucination. men det er selvmodsigende, på københavns universitet står utrolig samling oldtidsmanuskripter og samler støv: »en yngleplads for mug«, derfor ved vi meget mindre om nordisk mytologi, end du tror.

En blodig massakre: Bronzealder-britere åd deres fjender 

Trygfonden støtter forskernes egen formidling på videnskab.dk med millionbeløb.

Denne stentavle med de ti bud har et ekstra bud, du nok ikke kender til

Forskere trodser tyngdekraften for at få folk med nerveskader til at gå

Filosof: Derfor er det okay at lyve for børnene om julemanden

Filosof: Derfor må du ikke lyve for børnene om julemanden

\ Fra arkivet

Det bedste fra arkivet

Gå på opdagelse i mere end 35.000 artikler.

Forskere dybt uenige: Skal atomkraft spille en rolle i Danmark?

Derfor tager mange kvinder (stadig) deres ægtemands efternavn

Sådan har julepynt udviklet sig igennem 200 år

Plastikædende larver fundet i Kenya

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Fra hostesaft til Danmarks farligste stof: Her er opioidernes vilde historie

Se eller gense Starship-opsendelse: Et afgørende skridt mod at lande hele raketten på Jorden – og senere Månen og Mars

Grønlandshajen kan blive 500 år: Hvad afgør, hvor længe dyr lever?

Overraskende avanceret: Elefanter kan give sig selv et bad med en vandslange, afslører video

Sjælden video: Mystisk blå blæksprutte ‘danser’ på bunden af Stillehavet

Project 2025: Her er den konservative højrefløjs opsigtsvækkende plan for fremtidens USA

Hvorfor bliver nogle lande rige, andre fattige? Nobelprisen i økonomi 2024 går til et af svarene

Det sker der i hjernen, når du får en psykose

Vinderne af årets nobelpris i fysik har haft afgørende betydning for udviklingen af ChatGPT

Hvad er et udviklingsland egentlig?

Meteorsværmen Geminiderne topper nu: Sådan kan du se stjerneskuddene i weekenden 

Hvad betyder motion for din aldring? Forsker har studeret sine egne løbetider

På med hørebøfferne.

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Er ‘hjernedoping’ fremtiden inden for topsport?

Sådan var hverdagen for de danske jøder i Theresienstadt

Samlinger af planter skal beskytte mennesker mod os selv

Brainstorm-special: Mød hjerneforskeren med størst X-faktor og manden bag ‘årets forskningsord’

Sådan snyder kaffe din hjerne til at tro, at du slet ikke er træt

Hvad sker der på kanten af et sort hul?

Hammer og mejsel afslører fortidens planteliv

Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min mobil væk?

Hyperphantasia: Når hjernens indre billeder er i 4K

Skrøbelig blomst giver bedrageriske sommerfuglelarver god start på livet

• Universitet
• Du har ingen helt nye emner endnu.
• Du har endnu ikke nogen kurser.
• Du har endnu ikke nogen bøger.
• Du har endnu ingen Studielister.
• Oplysninger
• Spørg Stuwie

Essay om ondsab - Karakter: 12

Dansk sproghistorie, aalborg universitet.

Kommentarer

Studerende så også

• DHO - Karakter: 12
• Henrik Pontoppidan - 1887
• Arcturus Story Review The story
• Analyse og fortolkning af Over
• Gustavo - Jep
• SKRT SKRT Damen 1 - Jep

Andre relaterede dokumenter

• Dansk eksame
• Debatterende artikel - Nedsættende ord
• Litterær arikel 4 Naadsensbrød
• Essay mobiltelefon - Grade: 7
• Polterabend litterær analyse
• Bilreklame - Grade: 10

Forhåndsvisning af tekst

Laila W. Khaskieyh Essay om ondskab 13.

Hvad er ondskab? der er mange definitioner af ondskab, det kommer helt an på hvem man spørger,

• hvis man slår ordet ’ondskab’ op i ordbogen; ” Tilbøjelighed til at tilføje andre smerte, skade eller lidelse; det at være ond. - Personifikation af det onde i verden” 1. Hvis man tager et eksempel, som mennesker vil definere som ondskab, hvad sker i Kina lige nu? lige nu placeres mere end 3 millioner Uyghur muslimer i koncentrationslejere i Xin Jiang Kina. Regeringen er rettet mod muslimer gennem en torturkampagne, ingen rettigheder til at udøve deres religion og hjernevasker dem for at forkaste deres religion for at blive ”normale borgere”. Mænd føres i koncentrationslejre, børn sendes til børnehjem og kvinder giftes med magt sammen med andre kinesiske mænd. i koncentrationslejre tvinges de til at spise svinekød, drikke alkohol og fordømme sig selv som muslimer. Hvor er deres rettigheder?

Hvad skyldes ondskab? Når man ser på eksemplet overfor, skyldes det for det meste religioner. Det handler om at blive udstødt, fordi man ikke har den samme tro eller tankegang, men fordi man er anderledes. Man skulle tro at religion skulle beskytte en, den varme kerne, som skal bevogte vores fremtid på godt og ondt.

Er mennesket ondt? Det er spørgesmålet, hvis vi nu ser tilbage på religioner og ondskab, er ondskab måske bare noget der ligger i os, noget vi mennesker nogle gange skal ud med. Egoisme er ordet for religion og ondskab, det kan hurtigt gå hen og blive ”vi tænker på os selv”, at man bliver nødt til at tænke på sig selv, det nytter ikke noget at være så alvorsfuld og gavmild hele tiden. Hvor er den grænse mellem egoisme og ondskab? hvad driver folk til at gøre andre mennesker ondt? er det en del af tilværelsen. Man lærer konkret, hvad ondskab er, og at der er niveauer af ondskab.

”Hvis du bliver mødt med vold i skolegården, så slå igen - hårdt og med det samme. Det nytter ikke at gå til lærerne” 2 , sådan lyder det fra Jan Guillou, som i 2003 skrev bogen ”ondskaben”. Et godt tegn på ondskab, er denne her film kaldt ”’Ondskaben’ af Jan Guillou”, Bogen bliver fortalt af en

1 ordnet/ddo/ordbog?query=ondskab 2 politiken/kultur/boger/interview_boger/art5477446/Med-ondskab-skal-ondskab-bek %C3%A6mpes

tredjepersons-fortæller, der fokuserer på Erik, og historien er meget realistisk; den er nemlig skrevet over forfatterens eget liv, faktisk næsten copy-pasted som han selv siger. Temaet kan være barskt. Erik får mange tæsk, og der er generelt meget vold gennem hele filmen, men det er alligevel en opløftende film, da der bliver gjort modstand mod regimet og volden. mishandling har også meget at sige i denne sammenhæng samt forbudt kærlighed når man tænker på hans forhold med Marja. Jan Guillou har valgt ordet Ondskab behøves ikke nødvendigvis føre til farens ondskab, men også ondskaben som helhed. Temaer som uretfærdighed imod retfærdighed har også en stor rolle i bogen. Jeg synes filmen bliver meget realistisk, der bliver ikke lagt fingre imellem, og man får den barske sandhed, og et spændende indblik i en samtid, vi heldigvis er kommet væk fra. Ondskabs titel hentyder til den fysiske vold som forgår på Erik, vold i form for afstraffelse og afmagt, ondskab findes over alt, i alle former afhængigt af hvert enkelt individ. Nogle er ond af natur, mens andres ondskab stammer fra arv eller miljø.

”Jeg maler altid min egen blindhed og min egen kulturs blindhed. Jeg forsøger at male livet, som jeg ser det. Jeg bruger bare et grotesk sprog til at skildre virkeligheden. For hvis jeg forsøgte at afbilde virkeligheden, ville billedet blive lige så usynligt som selve virkeligheden, så jeg må stille mig et sted udenfor for at vise, hvordan jeg oplever det at være menneske” 3. Dette udtaler Michael Kvium, om hans maleri ”akvarel og gouache, 'Short Stories'”, som han malede i 2010. Maleriet er et eksempel på ondskab, da man ser den her dame, kvæle sit spædbarn, med begge sine hænder rundt om barnets hals, imens hun stirre barnet i øjnene, man kan se at barnet ikke kan trække vejret, og at barnet er på vej til døden. Maleriet er ren ondskab, der er ingen INGEN, der kunne finde på at kvæle sine egen børn, her vil jeg lige understreg at hvis du er et normalt tænkende menneske kvæler man selvfølge ikke sine børn. At tage et andets menneskes liv, er ondskab. Når man giver et barn livet giver man dem også døden. Så kan man diskutere om at, børn er onde, og ja flere børn end voksende er onde, ifølge mig. – I forhold til børn er meget naive og ikke har samme opfattelse af rigtig og forkert. Men vi må også bare erkende at, et barn kun tænker på sig selv, vi ser jo repeterende gange, at et barn kan blive fristet, af andres børns ting, og at de bare lige kan snuppe den, med god samvittighed. Og her kommer egoismen ind over igen, ”egoismen er jo en konsekvens af det onde, der i os” 4. Men i dag hører man overalt i verden fra både sociologer og

3 kristeligt-dagblad/kultur/michael-kvium-jeg-maler-altid-min-egen-blindhed

Kursus : Dansk sproghistorie

Universitet : aalborg universitet, dette er et smugkig.

Adgang til alle dokumenter

Få Ubegrænsede Downloads

Forbedr dine karakterer

Del dine dokumenter for at låse op

Gratis prøveperiode

Få gratis premium-medlemskab i 30 dage

Hvorfor er denne side ude af fokus?

Religion.dk

• Undervisning

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler, sådan defineres religion i dag.

Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell

Det kan virke overraskende, at nogle religionsforskere mener, at det ikke er muligt at give en egentlig defintion af religion. For hvordan kan man forske i noget, man ikke kan definere?

Men afvisningen kan blandt andet være affødt af, at religionsdefinitioner gennem historien har været effektive værktøjer i politiske magtkampe, som forskeren ikke ønsker at levere videnskabeligt skyts til.

Skepsis over for religionsdefinitioner kan dog også stamme fra videnskabsteoretiske overvejelser, der går ud på, at religion ikke er en ting, der bare findes i verden uafhængigt af vores begrebssystemer, men at det derimod er en kategori, vi opfinder som et videnskabeligt værktøj.

Andre forskere er til gengæld skeptiske over for denne opfindelses-tilgang, blandt andet fordi den tilsyneladende betyder, at religion ikke er en del af verden, som den er i sig selv. Derfor kan eksempelvis et isoleret folkeslag ikke være religiøse, før forskeren fortæller dem, at de er det.

Både praktiske og kognitive elementer tælles med En del tyder da også på, at selv forskere, der er skeptiske over for idéen om en definition, faktisk trækker på forskellige definitioner i deres videnskabelige arbejde.

De mest kendte og brugte af de mange moderne religionsdefintioner kombinerer på forskellig vis praksis-elementer (som for eksempel ritualer og samfundsstruktur) med nogle kognitive elementer, det vil sige intellektuelt indhold (for eksempel overbevisninger om overnaturlige magter) og følelsesmæssige aspekter.

Som vi skal se i disse eksempler, er indgangsvinklen dog ofte lidt forskellig:

1. Den kulturelt-sociale indgangsvinkel Antropologen Clifford Geertz opfattede religion som et sammensat system af symboler, etik og verdensanskuelser med en særlig motivationskraft.

I forlængelse af denne tradition har religionsforskeren Bruce Lincoln foreslået, at religion skal ses som et kompleks af praksisser og institutioner, der bygger på tankesystemer centreret om det, der transcenderer (det vil sige overskrider) det menneskelige, tidslige og tilfældige.

Nogle kalder denne type defintioner funktionalistiske, fordi de tager udgangspunkt i den funktion, religion spiller i et samfund.

2. Den kognitionsvidenskabelige indgangsvinkel Den fremvoksende kognitionsvidenskabelige tilgang til religionsforskning (for eksempel Pascal Boyer, Thomas Lawson og Robert McCauley) har beskrevet religion som rituelle systemer med superhuman agents (det vil sige overmenneskelige væsener) som omdrejningspunkt.

En central opgave for forskningen er her at beskrive nærmere, hvordan dette overmenneskelige kan forstås i forhold til den biologiske udvikling af menneskelig tænkning.

Den kognitionsvidenskabelige tilgang er et eksempel på en såkaldt essentialistisk tilgang til religion, fordi den prøver at indfange den essentielle egenskab ved religion, som gør den til netop religion.

3. Nyere komplekse religionsdefinitioner Nyere defintioner kan dog også være endog meget omfattende og komplekse. Benson Saler er en religionsforsker, der i modsætning til de fleste andre har beskæftiget sig specifikt med religionsbegrebet. Han opregner ikke mindre end 15 kendetegn for religion og har givet udtryk for, at der formentlig er mange flere.

En fordel ved denne måde at se religion på er, at man kan tale om, at noget er mere eller mindre religionsagtigt ud fra hvor mange af de 15 kendetegn, det har.

Denne måde at gå til religion på kan ses i traditionen fra Ninian Smarts meget velkendte beskrivelse af religioners syv dimensioner (den praktisk-rituelle, den oplevelses- og følelsesmæssige, den mytiske, den doktrinære eller filosofiske, den etiske, den sociale og den materielle dimension).

Ingen politisk konsensus om, hvad religion er Ninian Smarts definition er hyppigt brugt i gymnasiets undervisning, fordi den giver en måde at strukturere studiet af religoner på.

I politiske sammenhænge synes der til gengæld ikke at kunne spores noget, der ligner konsensus. Udvalget der rådgiver om godkendelse af trossamfund har således måttet formulere sine egne retningslinier .

Disse lægger meget vægt på de organisatoriske elementer, men også taler om for eksempel transcendente magter, trosindhold og ritualer.

Mit bud Min forskning i religionsdefintioner har givet mig den opfattelse, at de forskellige bud på, hvad religion er, faktisk ikke ligger så langt fra hinanden. Så vidt jeg kan se, er alle enige om, at religion er en helt bestemt slags tanke- og meningssystemer koblet med praksisformer som for eksempel ritualer.

Min egen opfattelse er meget kort fortalt, at der er et par nødvendige betingelser, som skal være opfyldt for, at noget kan tælle som religion:

Der skal være et kognitivt indhold (for eksempel overbevisninger, håb eller frygt), som angår noget overnaturligt, og som har betydning for store spørgsmål om verden og livet. Dette indhold skal i tilgift have en særlig karakter af vigtighed, rodfæstethed eller lign.

Dertil kommer så, at man typisk vil forvente, at en religion har en række centrale praksisser (ritualer, bøn og lignende), ting (bygninger, steder, tøj, ting, med videre) og sociale strukturer.

Helsekostbevægelser - er de religion? Nogle sociale systemer minder meget om religion (for eksempel nationalisme, fankultur, spiritisme eller helsekostbevægelser), og alligevel tøver vi med at sige, at de er religion.

Min måde at definere religion på har den fordel, at den kan forklare hvorfor; nemlig ved at pege på, hvad der mangler, for eksempel den overnaturlige komponent eller et format, der giver dem relevans for de store spørgsmål.

Det er praktisk at kunne definere religion Det er oplagt, at en religionsdefintion er praktisk nødvendig af både samfundsmæssige og videnskabelige grunde. For hvordan kan man vide, om der er for meget religion i det offentlige rum, hvis man ikke kan vide, hvad religion er?

Og hvordan kan man forske i for eksempel sammenhængen mellem religion og livskvalitet, hvis man ikke kan definere religion?

Caroline Schaffalitzky de Muckadell er ph.d. og studielektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

0 af 5 stjerner

Er danskhed blevet en national religion | Essay

• Uddannelse: HHX

Karakter: 10 tal

Nyhed Få en times gratis lektiehjælp

Indledning For et år siden, en kold oktober eftermiddag i Kolding, sad jeg og så fjernsyn. På skærmen meldte Rasmus Paludan, lederen af det indvandrerkritiske politiske parti Stram Kurs, sin ankomst. Bølgerne gik højt, da vært Johannes Langkilde interviewede den racismedømte partistifter i TV Avisen. Værten spurgte ind til Paludans tidligere udtalelser om, at han vil forbyde islam i Danmark, og at der som udgangspunkt kun skal bo danskere i Danmark. Men hvad er danskhed og hvornår er man egentlig dansk? Ifølge nogle er man dansk når man er dansktalende, har danske forfædre, har bestået ”danskertesten” og er villig til at gå i krig for fædrelandet. Eller er man? Det er noget som tit bliver debatteret, defineret og diskuteret.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag Professor og Mellemøsten-ekspert Sune Haugbølle, som i 2013 skrev artiklen ”Debat: Jeg kan ikke mærke danskheden” kaster lys på kulturen, hvor han mener at fortællingen om enhedskulturen er på mode . I artiklen kritiserer han fortællingen om det pæredanske og det multikulturelle, og forståelsen for ”os og dem” og ”vi og de fremmede”, han mener at vi ikke hver især udgør veldefinerede klaner, fasttømrede kulturer . Han mener nemlig ikke, at det beskriver vores samfund, som det egentlig er. Han tror derimod, at vi er blevet langt mere hybride som national kultur , end vi åbenbart vil fremstå . Søren Krarup og Sune Haugbølle belyser to vidt modstridende opfattelser, men ingen kommer med en konkret definition på danskhed. Men som Sune Haugbølle argumenterer for, så kan vores identitet afhænge af vores traditioner, ritualer og de historier vi fortæller om os selv.

Få adgang til dette dokument og over 27.000 hjælpemidler

Der trækkes 39 kr. hver 30. dag

• 10 downloads pr måned
• Adgang til dette dokument
• Ingen binding
• Let at opsige
• Fornyes automatisk

Der trækkes 49 kr. hver 30. dag

• 30 downloads pr måned

Gratis adgang

• Anonymt og sikkert
• Normal ventetid under 24 timer
• Minimum 10 eller 12-tal

0 af 5 stjerner - 0 anmeldelser

Brugernes bedømmelser

Skriv din egen anmeldelse, skriv et svar annuller svar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Bedømmelse * 1 2 3 4 5

Relaterede produkter

Dansk - STX

National identitet og danskhed i dag

National identitet & danskhed | Analyse |…

National Identitet og Danskhed | DHO

Karakter: 12 tal

Hvad er religion | Noter til religion

Karakter: Note

Noter - STX

Den gamle pagt religion | Noter i…

Dansk - HHX

Ingen er blevet smukkere af at få…

Karakter: Karakter ikke angivet

Ingen er blevet smukkere af... | Analyse…

Ingen er blevet smukkere.. Analyse af Christina…

Ingen er blevet smukkere | Analyse

Hvad er danskhed | Dansk Essay

Få en times gratis lektiehjælp

Eftersom eksamenerne nærmer sig, tilbyder vi nu muligheden for at få 1 times helt gratis online lektiehjælp fra vores dygtige undervisere. Dette tilbud inkluderer:

• Mulighed for at hæve dit karaktergennemsnit
• Venlig og forståelig undervisning
• Online videohjælp

Log ind for at få adgang til vores univers

Glemt adgangskode?

Opret en gratis bruger

Opret en gratis bruger for at få adgang til vores univers

Upload en opgave

Din opgave vil blive gennemlæst og kvalitetstjekket, før den godkendes. - Opgaven bliver normalt tjekket indenfor 24 timer (OBS! Forvent længere ventetid i weeekenden) . - Din indsendte opgave vil forblive anonym.

Opret bruger for at uploade din opgave

Tak for din indsendelse

Du får normalt svar inden for 24 timer. Svaret sendes på mail

Din opgave er nu klar

Du kan downloade opgaven